Zombieceller lyder som noget fra en gyserfilm, men de findes ganske enkelt i vores krop. Det videnskabelige navn er senescente celler: celler, der er holdt op med at dele sig, men ikke forsvinder.<\/p>\n
Senescens er i sig selv en normal og nogle gange endda nyttig proces. Den spiller for eksempel en rolle i s\u00e5rheling og forhindrer beskadigede celler i at blive ved med at dele sig ukontrolleret. Det bliver is\u00e6r interessant, n\u00e5r senescente celler i stigende grad hober sig op under aldringen.\u00b9<\/p>\n
N\u00e5r en celle bliver beskadiget af for eksempel DNA-skader, oxidativt stress eller forkortede telomerer, kan den holde op med at dele sig. I stedet for at forsvinde gennem programmeret celled\u00f8d (apoptose) bliver nogle af disse celler ved med at v\u00e6re til stede.<\/p>\n
Disse senescente celler kan udskille stoffer, der kaldes den senescens-associerede sekretoriske f\u00e6notype (SASP). T\u00e6nk p\u00e5 inflammatoriske signaler, v\u00e6kstfaktorer og enzymer, der p\u00e5virker de omkringliggende celler og v\u00e6v.\u00b9<\/p>\n
En midlertidig tilstedev\u00e6relse af senescente celler kan v\u00e6re nyttig. N\u00e5r de hober sig op over lang tid, k\u00e6der forskningen det sammen med kroniske inflammatoriske processer, mindre kapacitet til v\u00e6vsreparation og forskellige forandringer, der opst\u00e5r under aldringen.\u00b2<\/p>\n
Cellul\u00e6r senescens kan opst\u00e5 som f\u00f8lge af forskellige former for stress. Vigtige faktorer er:<\/p>\n
Alderen spiller ogs\u00e5 en vigtig rolle. N\u00e5r vi bliver \u00e6ldre, opst\u00e5r der ikke kun flere senescente celler, immunforsvaret bliver ogs\u00e5 mindre effektivt til at genkende og fjerne dem.\u00b2<\/p>\n
Du kan ikke bare \u2018tr\u00e6ne\u2019 senescente celler v\u00e6k eller fjerne dem med en enkelt f\u00f8devare. Det, der bliver tydeligere, er dog, at livsstil p\u00e5virker processer, der er forbundet med cellul\u00e6r senescens.<\/p>\n
Regelm\u00e6ssig motion<\/a> er en af de mest interessante faktorer. Studier hos mennesker og dyr viser, at fysisk aktivitet er forbundet med lavere niveauer af forskellige mark\u00f8rer for cellul\u00e6r senescens.\u00b3<\/p>\n Motion p\u00e5virker ogs\u00e5 inflammatoriske processer, stofskiftet, mitokondrierne og autofagi<\/a>. Det er det system, som cellerne bruger til at rydde op i og genbruge beskadigede bestanddele.<\/p>\n En kombination af daglig bev\u00e6gelse, cardio og styrketr\u00e6ning danner derfor et st\u00e6rkt fundament, ogs\u00e5 set fra cellesundhedens perspektiv.<\/p>\n Kosten f\u00e5r ogs\u00e5 stor opm\u00e6rksomhed. Is\u00e6r kaloriebegr\u00e6nsning uden underern\u00e6ring er unders\u00f8gt indg\u00e5ende.<\/p>\n I CALERIE-studiet hos mennesker f\u00f8rte en moderat begr\u00e6nsning af kalorieindtaget over to \u00e5r til lavere v\u00e6rdier for forskellige biomark\u00f8rer, der er forbundet med cellul\u00e6r senescens.\u2074<\/p>\n Det betyder ikke, at det er fornuftigt for alle at spise lidt over lang tid. En sund kost med nok protein, gr\u00f8ntsager, frugt, b\u00e6lgfrugter, fuldkornsprodukter og sunde fedtstoffer er fortsat grundlaget.<\/p>\n L\u00e6s mere om blue zone-kosten<\/a><\/p>\n Periodisk faste<\/a> n\u00e6vnes ofte som en m\u00e5de at stimulere autofagi og rydde zombieceller ud p\u00e5. Interessante signaler om det kommer prim\u00e6rt fra dyrefors\u00f8g og laboratorieforskning.<\/p>\n Hos mennesker er der mere evidens for kaloriebegr\u00e6nsning og metabolisk sundhed end for, at faste rent faktisk fjerner senescente celler. Forskningsfeltet omkring m\u00e5ltidstiming, autofagi og senescens udvikler sig stadig hurtigt.<\/p>\n Forskere unders\u00f8ger ogs\u00e5 stoffer, der specifikt retter sig mod senescente celler. De kaldes senolytika.<\/p>\n Senescente celler har forskellige mekanismer, som de holder sig selv i live med. Senolytika fors\u00f8ger at forstyrre netop de overlevelsesmekanismer, s\u00e5 cellerne alligevel kan ryddes ud.<\/p>\n En af de mest kendte kombinationer er dasatinib og quercetin. I et lille pilotstudie med ni personer blev der m\u00e5lt et lavere antal senescente celler og \u00e6ndringer i de tilh\u00f8rende mark\u00f8rer efter tre dages behandling.\u2075<\/p>\n Den forskning har skabt stor interesse for stoffer, der muligvis har senolytiske egenskaber.<\/p>\n Flere naturlige stoffer g\u00e5r igen i forskningen i cellul\u00e6r senescens.<\/p>\n Et flavonoid, der blandt andet findes i l\u00f8g, \u00e6bler og b\u00e6r. Quercetin<\/a> er et af de mest kendte naturlige stoffer i den senolytiske forskning og er blandt andet unders\u00f8gt i kombination med dasatinib.\u2075<\/p>\n Se Liposomal Quercetin<\/a><\/p>\n Et flavonoid, der findes i jordb\u00e6r, \u00e6bler og andre plantebaserede f\u00f8devarer. Is\u00e6r dyrefors\u00f8g viser interessante resultater omkring senescente celler. Fisetin unders\u00f8ges nu ogs\u00e5 i kliniske fors\u00f8g.<\/p>\n Et polyfenol, der blandt andet findes i druer og b\u00e6r. Resveratrol unders\u00f8ges prim\u00e6rt i forhold til SIRT1<\/a>, oxidativt stress, autofagi og andre processer, der er forbundet med cellul\u00e6r aldring.<\/p>\n Se Liposomal Resveratrol<\/a><\/p>\n Det velkendte stof fra gurkemeje g\u00e5r ligeledes igen i laboratorieforskning i inflammatoriske processer, oxidativt stress og cellul\u00e6r senescens.<\/p>\nKost og kalorieindtag<\/h3>\n
Og hvad med faste?<\/h3>\n
Senolytika: m\u00e5lrettet forskning i zombieceller<\/h2>\n
Hvilke naturlige stoffer unders\u00f8ges?<\/h2>\n
Quercetin<\/h3>\n
Fisetin<\/h3>\n
Resveratrol<\/h3>\n
Curcumin<\/h3>\n