Aspartam og sundhed: Forskningsresultater og perspektiver på longevity

Hvad er aspartam?

Inden vi går i gang, er det en god idé at se nærmere på, hvad aspartam egentlig er, og hvorfor det er så udbredt.

Aspartam er et kunstigt sødestof med lavt kalorieindhold og høj sødme, der er omkring 200 gange sødere end sukker, hvorfor der kun skal bruges små mængder. I sin rene form er det et hvidt, lugtfrit pulver.

I Europa er aspartam godkendt som fødevaretilsætningsstof og skal stå på mærkningen enten med navn eller med sit E-nummer, E 951. Det bruges ofte i sukkerfri sodavand, tyggegummi, fedtfattig yoghurt og desserter, sukkerfrie slikvarer samt sødemidler til bordbrug – ofte for at bidrage til at reducere sukker- og kalorieindholdet.

Aspartam har været godkendt i mange år efter sikkerhed vurderinger, og det blev gennemgået grundigt af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet i 2013.

Aspartam i nyere forskning

Interessen for aspartam er steget igen efter nye forskning offentliggjort af Harvard-professor og longevity-forsker dr. David Sinclair. I et indlæg på X, fremhævede han en nyligt offentliggjort undersøgelse, der tyder på, at aspartam kan påvirke de biologiske processer, der er forbundet med type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Undersøgelsen bygger på computermodeller frem for forsøg med levende organismer. Ved hjælp af simuleringer foreslår forfatterne en stærk og stabil binding mellem aspartam og PGC-1α, et reguleringsprotein, der spiller en rolle i muskelfunktion, betændelse og insulinfølsomhed. Forskerne beskriver disse fund som hypoteser, der skal undersøges nærmere i laboratorie- og menneskestudier.

Hvad viser de vigtigste undersøgelser?

For at sætte den nye modelleringsundersøgelse i sammenhæng henviste Sinclair også til to tidligere publikationer.

Den ene er en mekanistisk undersøgelse udgivet i Cell Metabolism i 2025. Denne undersøgelse undersøgte, hvordan indtagelse af aspartam kan påvirke hormonelle og inflammatoriske signalveje i forsøgsmodeller. Forskerne beskriver en sekvens, hvor indtagelse af aspartam påvirker signalering relateret til sød smag, øger insulinudskillelsen og fører til ændringer i blodkarrenes inderside. Et signalmolekyle kaldet CX3CL1 spiller en central rolle i denne proces ved at tiltrække immunceller til karvæggen. Da denne signalvej blev forstyrret i modellen, var den observerede effekt på plakudviklingen ikke længere til stede.

Disse resultater stammer fra dyremodeller og kan ikke direkte overføres til mennesker. De peger dog på biologisk plausible mekanismer, der kan være relevante for yderligere forskning.

Den anden undersøgelse er en stor observationsundersøgelse blandt mennesker, der er offentliggjort i BMJ i 2022, baseret på data fra den franske NutriNet-Santé-kohorte. Mere end 100.000 voksne indberettede gentagne gange deres kostindtag, hvilket gjorde det muligt for forskerne at estimere forbruget af kunstige sødestoffer over tid. Et højere samlet indtag af kunstige sødestoffer var forbundet med en højere risiko for hjerte-kar-sygdomme. Analyserne undersøgte også specifikke sødestoffer, herunder aspartam, og viste, at sammenhængene varierede afhængigt af det pågældende udfald.

Som med alle observationsstudier kan disse resultater ikke vise årsagssammenhæng. Livsstilsfaktorer, den underliggende helbredstilstand og årsagerne til, at folk overhovedet vælger sødemidler, kan have indflydelse på resultaterne.

Hvad mener de offentlige myndigheder om kunstige sødestoffer og aspartam?

På baggrund af de ovenfor omtalte resultater – og den måde, hvorpå “sukkerfrie” produkter ofte præsenteres for forbrugerne – kan det være nyttigt at tage et skridt tilbage og se på, hvad internationale sundhedsmyndigheder rent faktisk sier om aspartam og ikke-sukkerholdige sødestoffer mere generelt. EFSA’s kommunikation i Europa fokuserer på sikkerheden inden for et defineret indtag, mens WHO’s retningslinjer fra 2023 fokuserer på, om ikke-sukkerbaserede sødestoffer bør anvendes som en folkesundhedsstrategi til vægtkontrol og langsigtede sundhedsmæssige resultater.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet — EFSA

EFSA’s vurdering fokuserer på sikkerhed. Aspartam anses for at være sikkert for den generelle befolkning, når det indtages inden for det fastsatte acceptable daglige indtag (ADI), som er fastsat til 40 mg pr. kg kropsvægt pr. dag. Dette konklusion blev bekræftet efter EFSA’s omfattende revurdering af aspartam i 2013.

Verdenssundhedsorganisationen — WHO

WHO behandler emnet ud fra et folkesundhedsmæssigt perspektiv. I 2023 udsendte WHO en ny retningslinje hvor man fraråder brugen af sukkerfrie sødestoffer som en strategi til vægtkontrol eller til at mindske risikoen for kostrelaterede ikke-smitsomme sygdomme. Retningslinjen var baseret på en systematisk anmeldelse udarbejdet på foranledning af WHO, hvor man gennemgik dokumentationen fra både randomiserede forsøg og observationsstudier. Konklusionen var, at den samlede dokumentation ikke viser en klar langsigtet fordel for vægten eller sundhedsresultaterne.

Hvorfor diskuteres kunstige sødestoffer stadig?

Kunstige sødestoffer sælges ofte som et sundere alternativ til sukker, især i produkter mærket “sukkerfri” eller “zero”. I dag findes de også i mange dagligdagsvarer i supermarkedet – så de kan blive en del af din daglige kost, både for voksne og børn. Samtidig kommunikerer de offentlige myndigheder fra forskellige vinkler: EFSA fokuserer på sikkerheden inden for en fastsat grænse for indtag, og denne grænse er sat så højt, at den cirka svarer til så mange som 15–20 dåser light-sodavand om dagen for en gennemsnitlig voksen, afhængigt af produktet og kropsvægten. WHO ser derimod på, om brugen af ikke-sukkerholdige sødestoffer giver mening set fra et langsigtet folkesundhedsperspektiv.Når nye eksperimentelle og observationsbaserede studier kommer med i billedet – og når personligheder som David Sinclair bringer disse fund ind i den offentlige debat – bliver det lettere at forstå, hvorfor emnet fortsat rejser spørgsmål og udløser debat i sundheds- og longevity-kredse.

Et mere nuanceret perspektiv fremover

Alt i alt er billedet stadig under udvikling. EFSA anser aspartam for sikkert inden for de nuværende indtagsgrænser, mens WHO’s retningslinjer fra 2023 er mere forsigtige over for brugen af kunstige sødestoffer som redskab til langsigtet vægtkontrol og generel sundhed. Samtidig bidrager nyere mekanistiske undersøgelser, der ofte bygger på dyremodeller, sammen med store observationsstudier hos mennesker, til at nuancere billedet og rejse spørgsmål, der rækker ud over kalorieindholdet alene.

På nuværende tidspunkt er den mest rimelige konklusion, at diskussionen om aspartam sjældent er et simpelt ja-eller-nej-spørgsmål. Det handler snarere om sammenhæng og anvendelse: hvor ofte det indgår i kosten, i hvilke produkter, og hvad regelmæssigt indtag kan betyde på længere sigt. Fremtidig forskning, især veludformede studier på mennesker, vil være afgørende for at afklare, om de nuværende anbefalinger fortsat er passende, eller om de bør justeres i takt med, at evidensgrundlaget udvides.