Er longevity genetisk? På jagt efter longevity -genet

At leve længere er mere end blot alderen i vores pas. Det handler om at føle sig stærk og sund, så længe vi kan. Der er ting, vi kan tage kontrol over, f.eks. vores livsstil, kost og hverdagsvalg. Men hvad med de processer, vi ikke kan påvirke? Genetik, herunder longevity -genet, spiller en stor rolle i menneskers liv, men hvor meget påvirker det longevity? Det forklarer vi i artiklen nedenfor.

Hvad er egentlig longevity

Folks longevity er påvirket af forskellige faktorer som sted, køn, livsstil, genetik og socioøkonomisk status. Vi har været vidne til en støt stigning i den gennemsnitlige globale levealder, som i 2020 oversteg 77 år i USA. Selv om det er imponerende, lever visse dyrearter, som grønlandshvalen, længere end os med en levetid på over 200 år.

På trods af disse fremskridt er aldersrelaterede problemer som hjerte-kar-sygdomme og kræft fortsat de vigtigste årsager til sygdom og død. For at forbedre den forventede levealder fokuserer longevity industrien på at forstå, hvordan forskellige faktorer påvirker vores helbred. Det omfatter udforskning af begrebet longevity gener.

Kort sagt henviser longevity til, hvor længe vi kan leve, og det påvirkes af flere faktorer. Selv om der er sket fremskridt, er der stadig udfordringer, og longevity -industrien har som mål at forbedre sundheden og forlænge levetiden.

Hvad påvirker longevity

At forstå de faktorer, der påvirker longevity er afgørende i vores stræben efter livsforlængende interventioner. Tre hovedelementer spiller ind: livsstil, miljø og genetik. Individets longevity er stadig genstand for debat, da hver faktors indflydelse ikke er fast. Miljøet kan ændre sig, livsstilen kan ændres, og selv gener kan aktiveres eller deaktiveres gennem genregulering.

Blandt disse faktorer er livsstil den mest kontrollerbare. Den enkelte har mulighed for at træffe valg, der fremmer longevity. Hvis man f.eks. reducerer eller holder op med at drikke alkohol og ryge, kan det mindske risikoen for sygdomme. En afbalanceret kost, regelmæssig motion og tilstrækkelig søvn bidrager alle til et bedre helbred og en længere levetid. Men lad os ikke glemme, at vores omgivelser også påvirker vores velbefindende.

Mennesker med højere socioøkonomisk status har flere muligheder for at få adgang til bedre sundhedspleje, ernæring, uddannelse og renere miljøer med masser af grønne områder. Omvendt kan det at bo i overbefolkede områder eller blive udsat for forurenet luft bidrage til udviklingen af kroniske helbredstilstande over tid. Det er afgørende at forstå og optimere disse miljøfaktorer for at fremme sundheden og forlænge den forventede levealder.

Du kan også lide det: Top 11 longevity hacks

Hvad med longevity gener?

Du kan (og bør) gøre dit bedste for at træffe de smarteste livsstilsvalg. Men det er på det genetiske område, at det bliver mere kompliceret. DNA, som findes i alle vores celler, er nøglen til vores udvikling, overlevelse og reproduktion.

DNA er som en blåstempling af vores kroppe. Det består af tusindvis af gener, som styrer, hvordan vi ser ud og fungerer. Gener bestemmer ting som vores hår-, hud- og øjenfarve. De kan også have indflydelse på, om vi er mere tilbøjelige til at få visse helbredsproblemer. Ved at studere vores gener kan forskere lære om vores familiehistorie, og hvor vi kommer fra.

Og ikke nok med det. Vores gener påvirker også vores helbred og levetid. En familiehistorie med sygdomme kan øge vores modtagelighed for lignende tilstande, mens den alder, hvor vores forældre døde, kan påvirke vores egen longevity.

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor nogle mennesker lever længere end andre? Det viser sig, at vores gener spiller en væsentlig rolle for vores levetid. Faktisk kan omkring 25 % af variationen i levetid tilskrives vores genetiske sammensætning. Så hvis du kommer fra en familie med en historie om et langt liv, er der en god chance for, at du har arvet nogle af de longevity gener. Forskerne undersøger stadig, om livsstilsfaktorer også bidrager til ligningen.

I en tidligere undersøgelse sammenlignede forskere overlevelsesraten for ægtemænd til kvinder, der blev 100 år gamle, med overlevelsesraten for disse kvinders brødre. Overraskende nok overlevede brødrene ægtemændene, selv om de delte det samme miljø det meste af deres liv. Dette resultat tyder på, at genetik har større indflydelse på levetiden end miljøet.

For at identificere de specifikke genvarianter, der er ansvarlige for longevity, anvendte forskerne to metoder. Først sammenlignede de generne hos personer med lang levetid med generne hos yngre mennesker, der bor i samme område. Derefter brugte de genomsekventering. Det blev opdaget, at der ikke kun findes et enkelt "longevity -gen". I stedet mener man, at mange kombinationer af gener spiller en rolle i styringen af vores sundhed og levetid.

Eksempler på gener, der er ansvarlige for longevity

CISD2

Først vil vi gerne præsentere dig for CISD2, som er blevet udråbt til at være "anti-aging-genet".

For at undersøge effekten af CISD2 brugte forskerne en teknik, der kaldes gen-knockout. Denne metode gjorde det muligt for dem at deaktivere CISD2-genet i mus.

Interessant nok falder udtrykket af CISD2 naturligt, når musene bliver ældre. Men i denne undersøgelse udviste både han- og hunmus tegn på for tidlig aldring, da de blev genetisk modificeret til at mangle CISD2. Disse tegn omfattede celledød samt degeneration i neuroner og muskelceller.

Nyere forskning understøtter yderligere forestillingen om, at mus uden CISD2-genet har kortere levetid. Det antydes også, at CISD2 kan påvirke genetiske veje, der er relateret til levetid og forskellige aldringsindikatorer.

Baseret på disse resultater kan opretholdelse af udtrykket af CISD2 potentielt forlænge menneskets levetid eller bremse aldringstegnene.

Sirtuin-gener

Når man taler om longevity, vil man ofte høre om Sirtuin-generne, som har været kendt i lang tid og findes i mange forskellige livsformer. Forskning viser, at når disse specifikke gener er mindre aktive, kan det føre til helbredsproblemer i forbindelse med aldring, f.eks. hurtigere aldring. Men hvis nogle Sirtuins bliver for aktive, kan de også øge risikoen for kræft.

Der er stadig brug for mere forskning for fuldt ud at forstå Sirtuin-generne og deres indvirkning på longevity. Men med tiden kan de potentielt hjælpe med at finde lægemidler og forebyggende behandlinger til aldersrelaterede sygdomme.

Klotho-genet

Et andet gen, der er relateret til anti-aging-egenskaber, er Klotho-genet. Desværre falder niveauet af dette gen naturligt, når vi når 40-årsalderen. Da det spiller en vigtig rolle i reguleringen af et protein kaldet Wnt5A, som påvirker spredningen af kræftceller, kan mangel på Klotho føre til flere problemer.

Nyere forskning har vist, at en specifik diabetesmedicin kan hjælpe kroppen med at øge Klotho-ekspressionen. Det bedste er, at denne proces sker samtidig med et fald i Wnt5A-proteinniveauet. Med yderligere forskning kan disse resultater potentielt hjælpe med at bekæmpe lægemiddelresistens og give behandling til kræftformer, der er påvirket af Klotho.

Det er ikke kun denne specifikke diabetesmedicin, der ser ud til at have en effekt; flere traditionelle lægemidler og nutraceuticals, som berberin - som en undersøgelse fra 2022 viste kan forbedre Klotho-ekspressionen - sammen med andre kosttilskud som resveratrol samt motion og fysiske aktiviteter kan også øge Klotho-niveauerne.

Du kan læse meget mere om berberin. her: Berberin-guide: Fordele, bivirkninger og dosering.

Du må ikke miste håbet endnu!

Selv om disse undersøgelser viser, at gener spiller en vigtig rolle i longevity, bør alle, der ønsker et langt liv, ikke miste håbet endnu. Bare fordi din bedstefars gener ikke er 'gode' nok, betyder det ikke, at du ikke vil leve et langt og sundt liv. Her er et kig på vaner, der kan have større indflydelse, end du tror.

Lad være med at overspise

Forholdet mellem kalorieindtag og longevity er i øjeblikket et emne af stor interesse. For eksempel viser forskning udført på dyr, at en reduktion af det normale kalorieindtag med 10-50 % kan øge den maksimale levetid.

Desuden har flere undersøgelser med fokus på befolkningsgrupper, der er kendt for deres longevity , også fundet sammenhænge mellem lavere kalorieindtag, længere levetid og reduceret risiko for sygdomme.

Det kan være en god idé at læse: Fordelene ved kaloriebegrænsning og longevity

Spis masser af grøntsager og frugt

Indtagelse af en bred vifte af plantebaserede fødevarer som frugt, grøntsager, nødder, frø, fuldkorn og bønner kan være med til at mindske risikoen for at blive syg og øge chancerne for at leve et længere liv.

For eksempel har mange undersøgelser vist, at en kost rig på planter kan mindske risikoen for at dø tidligt og reducere sandsynligheden for at udvikle sygdomme som kræft, metabolisk syndrom, hjertesygdomme, depression og hjernedød.

At spise en kost, der er rig på plantebaserede fødevarer, kan have mange positive virkninger på dit helbred. Disse virkninger tilskrives de gavnlige næringsstoffer og antioxidanter, der er rigeligt til stede i planter, herunder polyfenoler, carotenoider, folat og C-vitamin. For at støtte din longevity og dit generelle velbefindende kan du overveje at indarbejde videnskabeligt dokumenterede anti-aging kosttilskud og vitaminer i din daglige rutine. Udforsk den omfattende liste over sådanne kosttilskud her.

Husk at træne

Vidste du, at selv 15 minutters daglig motion kan forlænge din levetid? Ja, det er rigtigt. At være fysisk aktiv er en vigtig del af at leve et sundere og længere liv. Så hvis du nogensinde mangler motivation, så prøv at huske, at dit fremtidige jeg vil takke dig!

Slutnoter

Nye undersøgelser af gener og longevity viser lovende resultater. Potentialet er enormt! Mere viden på dette område øger vores chancer for at få en højere livskvalitet. Hvis du er nysgerrig på longevity og vil have praktiske tips til at forlænge din levetid, inviterer vi dig til at udforske vores blog.

Referencer:

1. Human longevity: Genetik eller livsstil? Der skal to til at danse tango - PMC (nih.gov)
2. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2685531/
3. https://academic.oup.com/hmg/article/21/18/3956/588038?login=false
4. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9314780/
5. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7390530//
6. Middelhavskost, livsstilsfaktorer og 10-års dødelighed hos ældre europæiske mænd og kvinder: HALE-projektet - PubMed (nih.gov)