Hvad betyder longevity ?

Hvad betyder longevity?

Hvad er dit mål for årene, når du bliver ældre? Forestiller du dig at kunne rejse, holde dig aktiv, tilbringe tid med dine børnebørn - og faktisk have energi og overblik til at nyde det?

Det handler ikke kun om at leve længere. Det handler om at bevare både det mentale overskud og den fysiske styrke så længe som muligt. Det er kernen i longevity: at passe på sit helbred, så man har friheden til at leve livet – ikke bare holde sig i live.

Longevity handler altså ikke kun om, hvor længe man lever. Det handler om, hvor godt du lever, når du bliver ældre. For at forstå dette bedre, lad os se nærmere på to engelske nøglebegreber:

Healthspan vs lifespan - hvad er forskellen? Lifespan er, hvor længe du lever. healthspan er, hvor godt du lever i de år. Målet er, at de skal overlappe hinanden så meget som muligt. At forblive uafhængig, aktiv og mentalt skarp - og at minimere den tid, man tilbringer med dårligt helbred.

Det er det, longevity i virkeligheden handler om: at leve godt, så længe som muligt.

Er longevity mest af alt gener?

En undersøgelse fra 2022 tyder på, at genetiske faktorer står for ca. 25 % af variationen i menneskers levetid. Den samme undersøgelse påpeger også, at genetikkens indflydelse kan øges med alderen. Blandt "centenarians" - mennesker, der bliver 100 år eller mere - anslås det, at genetik forklarer op til 33 % af levetiden hos kvinder og helt op til 48 % hos mænd. Mens miljø, livsstil og sociale forhold har langt større indflydelse før 80-årsalderen[1].

Et andet stort studie fra 2025, baseret på data fra næsten en halv million personer i UK Biobank, undersøgte 164 livsomstændigheder - herunder søvn, indkomst, sociale forhold og vaner - og brugte et blodbaseret proteomisk aldringsur til at vurdere den biologiske alder. Ifølge resultaterne forklarede genetiske faktorer her mindre end 2 % af variationen i dødelighed, mens miljøfaktorer tegnede sig for op til 17 %. De mest indflydelsesrige faktorer var bl.a:

• Rygning
• lav indkomst
• dårlig søvn
• Arbejdsløshed
• ensomhed

Resultaterne viste også en stærk sammenhæng mellem miljøeksponeringer, biologisk aldring og en lang række aldersrelaterede sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, KOL, diabetes og slagtilfælde. Genetik spillede kun en mere fremtrædende rolle i nogle få sygdomme, herunder Alzheimers og visse former for kræft[2].

Forventet levealder vs. longevity

Før vi diskuterer, hvad det vil sige at forblive sund i en høj alder - og hvordan det kan opnås - kan det være nyttigt at afklare begrebet forventet levetid, (life expectancy) og hvordan det adskiller sig fra longevity. Selvom disse begreber ofte bruges i flæng, henviser de til forskellige koncepter.

Forventet levealder og levetidsberegnere – kan du stole på dem?

Levealderberegnere kan være sjove og indsigtsfulde at prøve. De giver et hurtigt overblik over, hvordan din livsstil og dine vaner kan påvirke, hvor længe du sandsynligvis vil leve. Men det er vigtigt at behandle dem som estimater, ikke som præcise forudsigelser.

De fleste værktøjer spørger om din alder, køn, fysiske aktivitet, søvn, kost, alkohol, rygning og familiehistorie. Baseret på dine svar giver de en statistisk fremskrivning af din forventede levetid.

Eksempler på tilgængelige levetidsberegnere:

1. Living to 100
Denne beregner, der er udviklet af Dr. Thomas Perls, er baseret på forskning i hundredårige. Den stiller detaljerede spørgsmål om din livsstil, dit helbred og din familiebaggrund og giver personlige forslag.

2. Project big life
Anvendes i canadisk og europæisk folkesundhedsforskning og estimerer ikke kun den forventede levetid, men også hvor mange af disse år, der sandsynligvis vil være sunde.

3. Blue zones vitality calculator
Dette værktøj er inspireret af regioner, hvor folk lever usædvanligt længe, og fokuserer på faktorer som formål, kost, bevægelse og sociale vaner.

Er longevity livsstilen dyr?

Det behøver ikke være dyrt at leve med fokus på longevity – det kommer an på, hvordan man vælger at gøre det. Nogle tilgange koster næsten ingenting, mens andre kræver en større økonomisk investering. For eksempel nøjes nogle med enkle styrkeøvelser derhjemme med egen kropsvægt eller enkelt udstyr, mens andre foretrækker eksklusive fitnesscentre med avancerede maskiner, personlige trænere og specialtilpassede programmer.

Dette brede spektrum af tilgange viser, hvor forskelligt mennesker vælger at engagere sig i en livsstil med fokus på sundhed og longevity. I den ene ende findes de billige og tilgængelige vaner. I den anden står personer som Bryan Johnson, der har investeret millioner af dollars – og hele sin livsstil – i en meget struktureret protokol for longevity.Hans program omfatter løbende sundhedsovervågning, en streng diæt, daglige kosttilskud og rådgivning fra et team af medicinske eksperter. Han deler alle sine resultater offentligt – fra hvordan specifikke kosttilskud påvirker hans krop, til opskrifter udviklet med det formål at støtte helbredet og øge levetiden.

Mens Johnsons tilgang repræsenterer den højinvesterende ende af spektret, vælger de fleste mennesker mere praktiske og bæredygtige rutiner, der passer ind i hverdagen - især fordi en livsstil som hans ville være helt uden for rækkevidde for langt de fleste mennesker, både hvad angår omkostninger og tidsforbrug.

Derfor kan vi stadig godt blive inspireret af Bryan Johnsons fascinerende livsstil i denne blog: Bryan Johnson Blueprint-protokol.

For at give et klarere billede af udvalget er her en oversigt over forskellige longevity , og hvordan de kan variere i omkostninger:

Moderne videnskab bag longevity

Forskningen i aldring og kroniske sygdomme skrider hurtigt frem, og der opdages hele tiden nye metoder, værktøjer og strategier, som kan hjælpe med at forebygge sygdom og forlænge den sunde levetid. Fokus skifter gradvist fra at behandle sygdomme, efter at de er opstået, til at forsøge at forebygge dem, før de udvikler sig. Flere og flere forskere og læger undersøger nu, hvordan aldringsprocesser kan bremses - eller i det mindste hvordan de skader, de forårsager, kan reduceres.

I dag ved vi langt mere om aldring, end vi gjorde for bare 50 år siden, og forskningen fortsætter med at afdække nye muligheder og tilgange til at understøtte sundhed på lang sigt.

Longevity escape velocity

Et begreb, der ofte nævnes i denne sammenhæng, er Longevity escape velocity. Det refererer til ideen om, at vi kan nå et punkt, hvor aldring kan forsinkes hurtigere, end vi biologisk ældes.

Nogle forskere og fremtidsforskere mener, at dette vendepunkt kan nås så tidligt som i 2030. De peger på en række avancerede indgreb - såsom telomerforlængelse, genterapi, stamcellebehandlinger og AI-drevet sundhedsovervågning - som potentielle bidragydere til at nå dette mål.

Som allerede nævnt tidligere i denne blog er Bryan Johnson et bemærkelsesværdigt eksempel på, hvor langt nogle personer skubber grænserne ved hjælp af nuværende teknologier og protokoller. Ifølge hans egne data har han opnået verdens laveste målte aldringstempo: 0,48.

Som han skriver i sin Blueprint-blog, betyder det, at han nu i teorien kun behøver at fejre sin fødselsdag hvert andet år.

Peter Attias perspektiv på forebyggelse og moderne medicin

Når man ser på longevity, er det også vigtigt at se på, hvordan vores sundhedssystemer forholder sig til sygdom. I mange tilfælde er de først og fremmest indrettet til at reagere, når sygdom opstår – ikke til at forebygge den fra begyndelsen.

Det er et af kernebudskaberne fra læge og longevity Peter Attia, som i sin bog Outlive (2022) argumenterer for, at vi har brug for en ny tilgang - især hvis målet er at leve længere og holde os sunde i længere tid.

Han fokuserer især på to modeller for sundhedspleje: Medicin 2.0 og Medicin 3.0.

I interviews understreger Peter Attia, at Medicin 2.0-tilgangen stadig er meget værdifuld - især i akutte situationer som traumer, operationer eller livstruende tilstande.

Men når det drejer sig om longevity og forebyggelse af kroniske sygdomme, argumenterer han for en anden model: Medicin 3.0. Denne version er mere proaktiv, personlig og fokuseret på risikoreduktion og tidlig indgriben - længe før symptomerne udvikler sig.

Peter Attia skriver i Outlive:
"Sundhedsforsikringsselskaber vil ikke betale en læge meget for at fortælle en patient, at han skal ændre sin kost eller overvåge sit blodsukker for at forebygge type 2-diabetes. Men de vil betale for den samme patients dyre insulin, når sygdommen har udviklet sig."

David Sinclair og aldring som biologisk mål

Mens eksperter som Peter Attia fokuserer på at forebygge sygdomme gennem måling, tidlig indgriben og livsstilsstrategier, arbejder andre mere direkte med de biologiske mekanismer, der driver selve aldringen.

En af de mest fremtrædende stemmer på dette område er professor David Sinclair fra Harvard, som ser aldring som en proces, der ikke kun kan forstås, men også påvirkes aktivt, en biologisk tilstand, der kan bremses og potentielt delvis vendes.

Han undersøger, hvordan cellulær aldring kan påvirkes gennem mekanismer som epigenetisk omprogrammering, aktivering af sirtuiner og brug af stoffer som NMN og resveratrol.

Sinclairs forskning har været med til at ændre forståelsen af aldring - at se det ikke som noget uundgåeligt, men som noget, der til en vis grad kan måles, påvirkes og muligvis behandles.

Relaterede: Hvad er Sirtuins? og 5 grunde til, at alle, der ønsker at ældes sundere, skifter til NMN-tilskud

Longevity i praksis

Når vi bliver ældre, er det vigtigt at prioritere vores sundhed og velbefindende for at sikre et tilfredsstillende og behageligt liv. At forblive sund i alderdommen kræver en mangefacetteret tilgang, der omfatter fysiske, mentale og sociale aspekter. Nedenfor ser vi nærmere på seks vigtige tips til at bevare et godt helbred og forbedre longevity , når du bliver ældre. Disse tips vil hjælpe dig med at udvikle en holistisk tilgang til at forblive sund i alderdommen og skabe et fundament for et levende og tilfredsstillende liv langt ind i dine gyldne år.

Træning

Medmindre din læge strengt har frarådet dig det, er der ingen undskyldning for at sidde med hænderne i skødet. Ifølge forskning kan regelmæssig moderat motion hjælpe med at reducere aldringsprocessen. Øvelser hjælper med at forbedre kroppens kernestyrke og hjælper med at reducere problemer som rygsmerter eller muskelsmerter. Det hjælper også med at forbedre din kropsbalance og forebygger ulykker. Vores knogler mister deres tæthed med alderen og kan brække selv ved et let fald. Så det er vigtigt at have en god balance.

Læs bloggen her: Modstandstræning og omvendt aldring: 7 ting, du skal vide

Desuden er der mange flere fordele ved at træne regelmæssigt, når man bliver ældre. Det kan forsinke eller endda forebygge sygdomme som diabetes, osteoporose eller hjertesygdomme. Let og regelmæssig motion kan også øge din adrenalin. Det er igen med til at forbedre dit generelle humør og lindre eventuelle symptomer på depression.

Alderdom er også kendt for at fremkalde kognitive sygdomme, som kan forebygges med en aktiv livsstil.

Kost

At holde sig sund og nyde et langt liv betyder ikke, at man skal sulte sig. Det handler i højere grad om balance på tallerkenen. Hvert måltid bør indeholde gode kilder til kulhydrater, sunde fedtstoffer og omega-fedtsyrer – og være rig på basale næringsstoffer. Undersøgelser peger også på, at det at spise en god mængde grøntsager hjælper med at holde dig ung og sund, så du kan longevity.

Relateret: Glucose Goddess hacks: Få styr på blodsukkeret for sundhed og longevity

Søvn

Vi ved alle, hvor vigtig søvn er. Hvis du ikke sover i mere end 48 timer, begynder din krop at vise tegn på mistrivsel. I gennemsnit anbefales 7 til 8 timers søvn for et gennemsnitligt menneske. Men når vi bliver ældre, kan vi blive trætte ret hurtigt. Det kan få dig til at føle dig søvnig for ofte.

Det betyder ikke, at du skal drikke en masse kaffe for at undgå at sove. Ud over dine 8 timers søvn kan du tage et par powernaps, når din krop virkelig har brug for det. For eksempel kan 20 til 30 minutters powernap en eller to gange om dagen hjælpe dig med at holde dig aktiv.

Læs hele vores søvnblog her: Søvn og longevity

Det sociale liv

Når vi bliver ældre, aftager vores sociale forbindelser med tiden. Du fester måske ikke hele natten, som du plejede, men det er vigtigt at have et socialt liv. Du kan hænge ud med dine venner, tale i telefon eller endda lave mad sammen. At være sammen med mennesker, du holder af, kan øge dit oxytocin og hjælpe dig med at føle dig glad. Dette velværehormon hjælper også med at fremkalde afslapning og ro. Desuden reducerer det også inflammation i kroppen.

Du kan også dyrke meningsfulde relationer med venner ved at dele hobbyer og passion for noget.

Ingen rygning og alkohol

Du har sikkert hørt, at det er sundt at drikke alkohol med måde. Denne idé kommer ofte fra undersøgelser af resveratrol, en antioxidant, der findes i rødvin. Men eventuelle fordele kommer fra selve stoffet - ikke fra alkoholen. Og mængden af resveratrol i et glas vin er alt for lav til at retfærdiggøre, at man drikker af sundhedsmæssige årsager.

Faktisk er alkohol ikke sundt, selv ikke i små mængder. Det påvirker næsten alle organer i kroppen - især hjernen, hvor det med tiden kan forringe hukommelsen, humøret og den kognitive funktion. Regelmæssig brug af alkohol er også forbundet med øget inflammation og kan fremskynde den biologiske aldring.

Rygning har selvfølgelig ingen sundhedsmæssige fordele - og ligesom et stort alkoholforbrug fremskynder det både den indre og ydre aldring.

De synlige tegn på for tidlig aldring er ikke kun kosmetiske - de afspejler ofte, hvad der foregår inde i kroppen. Jo sundere dine celler og organer er, jo bedre fungerer din krop, jo yngre ser du ud, og jo længere vil du sandsynligvis leve.

Hvis målet er langsigtet sundhed og sund aldring, er det bedste valg at begrænse - eller helt undgå - både alkohol og tobak.

Regelmæssige lægeundersøgelser

Selv om du lever sundt, kan du ikke være 100 % sikker. Derfor er det vigtigt, at du regelmæssigt får tjekket din krop hos lægen. I stedet for at besøge flere læger, så prøv at holde dig til én. Det vil hjælpe din læge med at fastlægge din sygehistorie og hjælpe dig med at behandle dig bedre.

Det skader ikke at få en anden læges råd, hvis du ikke er tilfreds. Men det vigtigste er at følge én læges råd for at undgå forvirring.

Det er aldrig for sent at komme i gang

Nu hvor du har din tjekliste til at holde dig sund op i alderen, er det tid til at komme i gang. Tag dig god tid – det gør ikke noget at lave fejl eller miste grebet en gang imellem. Det vigtigste er, at du holder fast i din disciplin og finder tilbage på sporet, når det sker.Husk, at longevity ikke kun handler om at leve længe, men om at have det godt imens – både fysisk og mentalt. Hvis du tager disse råd til dig, kan du få mest muligt ud af dine senere år og opleve en følelse af tilfredshed og velvære.