Hvad er dihydroberberin?

Fra berberin til dihydroberberin

Når du tager berberin, omdannes en del af det til dihydroberberin af bakterier i tarmen. Denne form passerer lettere gennem tarmvæggen og omdannes derefter i høj grad tilbage til berberin.²

Dihydroberberin springer det første omdannelsestrin over. Det betyder, at kroppen kan gøre mere berberin tilgængeligt ud fra en lavere mængde. I dyreforsøg blev optagelsen af dihydroberberin målt til at være omkring fem gange højere end for berberin.²

Læs mere om berberin

Hvad gør dihydroberberin interessant?

Dihydroberberin undersøges primært inden for de samme metaboliske temaer som berberin:

• glukose og regulering af blodsukkeret
• energi- og fedtstofskifte
• vægtkontrol
• insulinfølsomhed
• hormonel balance
• sammenhængen mellem tarmbakterier og stofskifte

Læs mere om balance

En vigtig proces her er AMPK. Dette enzym fungerer som en slags energimåler for cellerne og er involveret i, hvordan glukose og fedt forarbejdes og lagres. Berberin undersøges bredt på grund af sin påvirkning af denne signalvej.

Dihydroberberin versus berberin

Den største forskel ligger ikke så meget i de områder, de to stoffer undersøges inden for, men i hvordan kroppen håndterer dem.

Almindeligt berberin forbindes også oftere med mave-tarm-gener som oppustethed, kvalme, diarré eller forstoppelse. Den lavere mængde, der bruges med dihydroberberin, er derfor også interessant i praksis.

Læs mere om berberin versus inositol

Hvad viser forskningen i optagelse?

I et randomiseret crossover-studie blev 100 og 200 mg dihydroberberin sammenlignet med 500 mg almindeligt berberin. Begge mængder dihydroberberin gav tydeligt højere koncentrationer af berberin i blodet.¹

Studiet var lille og havde primært til formål at sammenligne optagelsen. I den korte studieperiode blev der ikke målt tydelige forskelle i glukose- og insulinrespons. Hovedresultatet var derfor den markant forbedrede biotilgængelighed.

Se undersøgelsen

Et pilotstudie hos mennesker fra 2024 fandt ligeledes højere koncentrationer af berberin og forskellige metabolitter i blodet efter dihydroberberin.³

Se undersøgelsen

Dosering, og hvad du skal være opmærksom på

Der findes ingen fast daglig referenceindtagelse for dihydroberberin. Studier hos mennesker har blandt andet brugt mængder på 100 og 200 mg. På grund af den bedre optagelse kan du ikke sammenligne disse doser en til en med almindeligt berberin.

Kosttilskud indeholder som regel 100 til 200 mg dihydroberberin pr. kapsel, som tages en eller to gange om dagen, ofte til et måltid. Det svarer til de mængder, der er brugt i de studier, der er beskrevet ovenfor. Der findes ingen fastlagt dosis specifikt til vægtkontrol: forskningen i kropsvægt har indtil nu primært set på almindeligt berberin, og det vides endnu ikke, om de resultater gælder på samme måde for dihydroberberin.

Tager du for eksempel medicin, der påvirker blodsukkeret, er du gravid, eller ammer du? Så bør du tale med en læge eller apoteker, før du bruger kosttilskud.

Dihydroberberin kort fortalt

Dihydroberberin er tæt forbundet med berberin, men skiller sig især ud på grund af sin mere effektive optagelse. Det betyder, at lavere mængder kan give højere koncentrationer af berberin i blodet.

Det gør denne form interessant inden for den bredere forskning i blodsukker, stofskifte, energiregulering og vægtkontrol.

Se Berberine Balance

Referencer

1. Moon JM, et al. Absorption Kinetics of Berberine and Dihydroberberine and Their Impact on Glycemia: A Randomized, Controlled, Crossover Pilot Trial. Nutrients, 2022. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35010998
2. Feng R, et al. Transforming berberine into its intestine-absorbable form by the gut microbiota. Scientific Reports, 2015. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26174047
3. Köhler C, et al. Differences in Metabolite Profiles of Dihydroberberine and Micellar Berberine in Caco-2 Cells and Humans – A Pilot Study. 2024. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38891813
4. Review: Approaching strategy to increase the oral bioavailability of berberine: physicochemical and pharmacokinetic properties. 2023. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37057922