Aspartam og sundhed: Forskningsresultater og longevity

Aspartam har været brugt som sødemiddel i årtier og findes i alt fra sukkerfri læskedrikke til tyggegummi og desserter. For mange mennesker er det blevet et almindeligt alternativ til sukker – især i produkter, der markedsføres til vægtkontrol eller reduceret kalorieindtag. Samtidig har aspartam længe været genstand for videnskabelig debat, med løbende forskning i spørgsmål om stofskifte, blodsukkerregulering og potentielle langsigtede sundhedseffekter.

I denne blog ser vi nærmere på ny forskning, der har til formål at forklare, hvordan aspartam kan påvirke kroppen på molekylært niveau – og hvorfor det kan have betydning for hjerte-kar-sundheden.

Hvad er aspartam?

Før vi går i gang, er det nyttigt at se nærmere på, hvad aspartam egentlig er, og hvorfor det er så udbredt.

Aspartam er et kaloriefattigt, kunstigt sødestof med høj intensitet, der er omkring 200 gange sødere end sukker, hvorfor der kun er behov for små mængder. I sin rene form er det et hvidt, lugtfrit pulver.

I Europa er aspartam godkendt som tilsætningsstof til fødevarer og skal angives på etiketter enten ved navn eller ved dets E-nummer, E 951. Det bruges ofte i sukkerfri læskedrikke, tyggegummi, light-yoghurt og desserter, sukkerfri slik og bordssødestoffer – ofte for at reducere sukker- og kalorieindholdet.

Aspartam har været tilladt i mange år efter sikkerhedsvurderinger, og det blev fuldstændigt revurderet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet i 2013.

Aspartam i nyere forskning

Interessen for aspartam er steget igen efter nye forskningsresultater, som Harvard-professor og longevity , Dr. David Sinclair, har offentliggjort. I et indlæg på X fremhævede han en nyudgivet undersøgelse, der tyder på, at aspartam kan interagere med biologiske processer, der er forbundet med type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Undersøgelsen er baseret på computermodeller snarere end eksperimenter med levende organismer. Ved hjælp af simuleringer foreslår forfatterne en stærk og stabil binding mellem aspartam og PGC-1α, en regulator, der er involveret i muskelfunktion, betændelse og insulinfølsomhed. Forskerne beskriver disse fund som hypoteser, der skal testes yderligere i laboratorie- og menneskelige studier.

Hvad viser de vigtigste undersøgelser?

For at sætte den nye modelundersøgelse i kontekst henviste Sinclair også til to tidligere publikationer.

Den ene er en mekanistisk undersøgelse, der blev offentliggjort i Cell Metabolism i 2025. Denne undersøgelse undersøgte, hvordan indtagelse af aspartam kan påvirke hormonelle og inflammatoriske veje i eksperimentelle modeller. Forskerne beskriver en sekvens, hvor indtagelse af aspartam påvirker signalering relateret til sød smag, øger insulinfrigivelsen og fører til ændringer i blodkarrenes foring. Et signalmolekyle kaldet CX3CL1 spiller en central rolle i denne proces ved at tiltrække immunceller til karvæggene. Da denne proces blev forstyrret i modellen, var den observerede effekt på plakudviklingen ikke længere til stede.

Disse fund stammer fra dyremodeller og kan ikke direkte overføres til mennesker. De peger dog på biologisk plausible mekanismer, der kan være relevante for yderligere forskning.

Den anden undersøgelse er en stor observationsundersøgelse af mennesker, der blev offentliggjort i The BMJ i 2022, baseret på data fra den franske NutriNet-Santé-kohorte. Mere end 100.000 voksne rapporterede gentagne gange om deres kostindtag, hvilket gjorde det muligt for forskerne at estimere forbruget af kunstige sødestoffer over tid. Et højere indtag af kunstige sødestoffer generelt var forbundet med en højere risiko for hjerte-kar-sygdomme. Analyserne undersøgte også specifikke sødestoffer, herunder aspartam, og fandt, at sammenhængene varierede afhængigt af resultatet.

Som med alle observationsstudier kan disse fund ikke fastslå årsag og virkning. Livsstilsfaktorer, underliggende helbredstilstand og årsagerne til, at folk vælger sødestoffer, kan have indflydelse på resultaterne.

Hvad siger offentlige myndigheder om kunstige sødestoffer og aspartam?

Baseret på ovenstående konklusioner – og den måde, hvorpå "sukkerfrie" produkter ofte præsenteres for forbrugerne – kan det være nyttigt at tage et skridt tilbage og se på, hvad internationale sundhedsmyndigheder rent faktisk siger om aspartam og ikke-sukkersødestoffer mere generelt. EFSA's kommunikation i Europa fokuserer på sikkerhed inden for et defineret indtagsniveau, mens WHO's vejledning fra 2023 fokuserer på, om ikke-sukkersødestoffer bør anvendes som en folkesundhedsstrategi til vægtkontrol og langsigtede sundhedsresultater.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet — EFSA

EFSA's vurdering fokuserer på sikkerhed. Aspartam anses for at være sikkert for den generelle befolkning, når det indtages inden for det fastsatte acceptable daglige indtag (ADI), som er fastsat til 40 mg pr. kg kropsvægt pr. dag. Denne konklusion blev bekræftet efter EFSA's fuldstændige revurdering af aspartam i 2013.

Verdenssundhedsorganisationen —WHO

WHO tilgår emnet ud fra et folkesundhedsmæssigt perspektiv. I 2023 udsendte WHO en ny retningslinje, der fraråder brugen af ikke-sukkersødestoffer som strategi til vægtkontrol eller til at reducere risikoen for kostrelaterede ikke-smitsomme sygdomme. Retningslinjen var baseret på en systematisk gennemgang bestilt af WHO, der undersøgte dokumentation fra både randomiserede forsøg og observationsstudier. Konklusionen var, at den samlede dokumentation ikke viser en klar langsigtet fordel for vægt eller sundhed.

Hvorfor diskuteres kunstige sødestoffer stadig?

Kunstige sødestoffer markedsføres ofte som et sundere alternativ til sukker, især i produkter mærket "sukkerfri" eller "nul". I dag findes de også i en lang række dagligvarer i supermarkederne, hvilket betyder, at de kan blive en del af den normale kost for både voksne og børn. Samtidig kommunikerer de offentlige myndigheder fra forskellige vinkler: EFSA fokuserer på sikkerheden inden for en fastsat indtagsgrænse, og denne grænse er sat så højt, at den groft svarer til 15-20 dåser light-sodavand om dagen for en gennemsnitlig voksen, afhængigt af produktet og kropsvægten. WHO vurderer derimod, om det er fornuftigt at bruge ikke-sukkersødestoffer ud fra et langsigtet folkesundhedsperspektiv. Når nye eksperimentelle og observationelle studier tilføjes til billedet – og når profiler som David Sinclair bringer disse fund ind i den offentlige debat – bliver det lettere at forstå, hvorfor emnet fortsat rejser spørgsmål og udløser debat i sundheds- og longevity .

Et mere nuanceret perspektiv fremadrettet

Samlet set er billedet stadig under udvikling. EFSA anser aspartam for sikkert inden for de nuværende indtagsgrænser, mens WHO's retningslinjer for 2023 er mere forsigtige med hensyn til brugen af kunstige sødestoffer som et redskab til langsigtet vægtkontrol og generel sundhed. Samtidig tilføjer nyere mekanistiske undersøgelser, ofte baseret på dyremodeller, sammen med store observationsundersøgelser på mennesker, fortsat nuancer og rejser spørgsmål, der går ud over kalorieindholdet alene.

På dette tidspunkt er den mest rimelige konklusion, at diskussionen om aspartam sjældent er et simpelt ja-eller-nej-spørgsmål. Det handler mere om kontekst og anvendelse: hvor ofte det forekommer i kosten, i hvilke produkter og hvad regelmæssigt forbrug kan betyde over tid. Fremtidig forskning, især veludformede studier på mennesker, vil være afgørende for at afklare, om de nuværende anbefalinger fortsat er passende, eller om de bør justeres i takt med, at evidensgrundlaget vokser.