Sundhedsfordele ved breathwork
At trække vejret er noget af det mest grundlæggende ved at være i live. Alligevel går mange af os gennem dagen med en overfladisk vejrtrækning uden at lægge mærke til, hvordan vi ånder ind og ud. Hvornår har du sidst taget dig et øjeblik til at mærke efter, hvordan du selv trækker vejret?
Når vi er stressede og overvældede, har vi en tendens til at trække vejret overfladisk og uregelmæssigt. Stress holder samtidig kroppen i en konstant kamp-eller-flugt-tilstand, hvor det sympatiske nervesystem hele tiden er aktivt. Over tid kan det bidrage til udviklingen af angst og depression.
Forskning tyder på, at breathwork kan hjælpe med at mindske stress, angst og depressive symptomer. Læs videre, og bliv klogere på baggrunden for breathwork, fordelene, teknikkerne, og hvordan du kommer i gang. Vi deler også et par apps, der kan hjælpe dig godt fra start og gøre dig klogere på alt det, der har med breathwork at gøre.

Mental sundhed i tal
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) var omkring 470 millioner mennesker verden over ramt af en angstlidelse i 2023, og omkring 322 millioner mennesker lever med depression. Det understreger, hvor presserende behovet er for effektive redskaber til at håndtere stress og styrke trivslen.
Historien bag breathwork
Breathwork har rødder i mange forskellige kulturer. I Indien var pranayama en del af yogaen, med fokus på at styre åndedrættet for at styrke livsenergien (prana) og helbredet generelt. I Kina brugte man i qigong åndedrætsteknikker til at skabe balance i kroppens energi (qi) med henblik på longevity. Også oprindelige folk har brugt åndedrættet i spirituelle og helende ritualer – for blot at nævne nogle få eksempler.
I nyere tid udviklede Leonard Orr Rebirthing Breathwork, og Stanislav Grof introducerede Holotropic Breathwork i 1970'erne. Begge metoder sigtede mod følelsesmæssig forløsning og ændrede bevidsthedstilstande. Senere skabte Judith Kravitz Transformational Breath med vægt på metodens terapeutiske fordele.
I dag er breathwork også blevet et populært element i wellness-workshops, i terapi og endda på arbejdspladser, og flere certificerede instruktører og apps gør det muligt for alle at komme i gang. Forskningen i breathwork vokser, og vi ser det som en værdifuld del af en sund livsstil.
Det siger forskningen om breathwork
En metaanalyse, der blev offentliggjort i Scientific Reports i januar 2023, undersøgte på tværs af flere randomiserede, kontrollerede forsøg, hvordan breathwork påvirker stress, angst og depression. Forskerne sammenlignede deltagere, der lavede åndedrætsøvelser, med kontrolgrupper, der ikke gjorde. Resultaterne byggede på deltagernes egne vurderinger af stress, angst og depression og viste små til moderate forbedringer hos dem, der praktiserede breathwork, sammenlignet med kontrolgrupperne. Forfatterne konkluderede, at breathwork kan hjælpe på stress og mental sundhed, men opfordrede til forsigtighed og efterlyste bedre designede studier, så begejstringen ikke løber fra evidensen.
Vores erfaring med breathwork
Hos Purovitalis handler det ikke kun om at understøtte sundheden med kosttilskud. Vi vil også dele viden om en sund livsstil i alle dens aspekter, fordi vi tror på en holistisk vej til longevity. Det syn på holistisk sundhed deler vi med vores ambassadør, Ivan van Eijsden, som også er en engageret breathwork-coach.
Det siger han selv om breathwork:
»Breathwork er et stærkt redskab, som du altid har med dig, og som du kan bruge til at tage hånd om mange ting, for eksempel stress, spændinger og uforløste følelser. Du kan opnå meget gennem din egen vejrtrækning, og det inspirerer mig.«
– Ivan van Eijsden, breathwork-coach og ambassadør for Purovitalis.
Da Ivan for nylig besøgte vores kontor, holdt han en breathwork-session udendørs, så vores team selv kunne prøve teknikkerne. Den viste os, hvor meget et par minutters fokuseret vejrtrækning kan ændre på, hvordan du har det, både i krop og sind.
Breathwork og helbredet: fordele og virkning
Mange bruger breathwork ikke kun for kroppens skyld, men også for deres følelsesmæssige velbefindende. Forskellige teknikker, fra langsom, dyb vejrtrækning til mere intense former, bruges med forskellige mål for øje, for eksempel at slappe af eller finde følelsesmæssig balance. Når du fokuserer på åndedrættet, kan det give dig et øjeblik af klarhed, og mange, der praktiserer breathwork, bruger det til at bearbejde følelser og give slip på spændinger.
Du har måske også hørt, at breathwork frigiver hjernens »lykkestoffer«, nogle gange sammenfattet som DOSE: dopamin, oxytocin, serotonin og endorfiner. Det er en populær idé, men der findes endnu kun lidt direkte forskning i det. Langsom vejrtrækning er undersøgt mere: En systematisk oversigt fra 2018 over studier hos raske personer forbandt den med ændringer i hjertefrekvensvariabiliteten og hjerneaktiviteten, og deltagerne fortalte, at de følte sig mere afslappede, godt tilpas og årvågne. Efter vores mening gør det breathwork til et enkelt redskab, der er værd at prøve for din følelsesmæssige balance.
De forskellige teknikker inden for breathwork
Breathwork er ikke én metode, der passer til alle; inden for breathwork finder du en række teknikker til forskellige behov og mål. Her har vi samlet nogle af de mest brugte:
Holotropic Breathwork
Holotropic Breathwork er en intens praksis, der er udviklet til dyb følelsesmæssig og psykologisk udforskning. Metoden bygger på hurtig, dyb vejrtrækning, som holdes ved over længere tid og kan føre til en ændret bevidsthedstilstand. Udøvere beskriver den tilstand som en måde at få adgang til og bearbejde dybtliggende følelser på. En oversigt fra 2007 kaldte evidensen for metoden foreløbig og efterlyste bedre forskning. Fordi teknikken er så intens, bør den kun udøves i kontrollerede rammer under professionel vejledning.
4-7-8-vejrtrækning
Denne metode kan bruges hver dag. Mange bruger den før sengetid, i stressede øjeblikke eller efter hård træning, så kroppen lettere falder til ro. Du starter med at trække vejret ind gennem næsen i 4 sekunder, holder vejret i 7 sekunder og puster derefter langsomt ud gennem munden i 8 sekunder. Den lange udånding menes at aktivere det parasympatiske nervesystem, kroppens »hvile og fordøjelse«-tilstand. I et lille randomiseret crossover-studie fra 2026 med 34 universitetsstuderende var 10 minutters 4-7-8-vejrtrækning forbundet med lavere selvrapporteret stress hos de kvindelige deltagere, mens hjertefrekvensvariabiliteten ikke ændrede sig. Vi synes, det er en praktisk måde at holde en pause på og finde roen igen, uanset om du er hjemme, på arbejde eller på farten.
Box breathing
Box breathing er en anden teknik, som mange bruger til at bevare roen og fokus under pres, og den er populær blandt sportsfolk. Sådan gør du: Træk vejret ind gennem næsen i 4 sekunder, hold vejret i 4 sekunder, pust ud gennem munden i 4 sekunder, hold en pause i 4 sekunder, og gentag. Mange bruger den før et vigtigt øjeblik for at sænke tempoet i vejrtrækningen. Box breathing var en af de teknikker, der blev sammenlignet i studiet fra 2023 om det fysiologiske suk, som er beskrevet nedenfor. Her var åndedrætsøvelserne forbundet med en større forbedring af humøret end mindfulnessmeditation.
Vekselvejrtrækning
Vekselvejrtrækning (nadi shodhana) kommer fra pranayama, yogaens åndedrætspraksis, og bruges traditionelt til at bringe krop og sind i balance. Luk dit højre næsebor med tommelfingeren, og træk vejret ind gennem det venstre næsebor. Luk det venstre næsebor med ringfingeren, åbn det højre, og pust ud gennem det. Træk vejret ind gennem det højre næsebor, luk det, åbn det venstre, og pust ud gennem det venstre. Det er én runde; fortsæt i et par minutter, og træk hele tiden vejret roligt gennem næsen. I det samme studie fra 2026 med 34 studerende var vekselvejrtrækning forbundet med lavere selvrapporteret stress, tydeligst hos de mandlige deltagere.
Wim Hof-vejrtrækning
Metoden er udviklet af den hollandske ekstremsportsudøver Wim Hof og kombineres som regel med kuldeeksponering. Du tager 30 til 40 dybe vejrtrækninger, puster ud og holder vejret, så længe det føles behageligt. Derefter trækker du vejret dybt ind én gang og holder det i cirka 15 sekunder. De fleste laver tre eller fire runder. Den hurtige vejrtrækning sænker indholdet af kuldioxid i blodet, og når du holder vejret, stiger adrenalinen. I et lille studie fra 2014 havde 24 raske mænd, der var trænet i metoden, højere adrenalinniveauer og en mildere inflammatorisk reaktion på et bakterielt toksin end en utrænet gruppe. Et review af otte forsøg fra 2024 efterlyser større undersøgelser. Øv dig kun siddende eller liggende, og aldrig i vand eller mens du kører bil.
Buteyko-vejrtrækning
Metoden blev udviklet i 1950'erne af den sovjetiske læge Konstantin Buteyko og handler om at trække vejret mindre i stedet for mere: blidt, gennem næsen og med lukket mund. En central øvelse er kontrolpausen. Efter en afslappet udånding holder du vejret, til du mærker den første trang til at trække vejret, og vender så tilbage til rolig vejrtrækning gennem næsen. Tanken er, at mange af vane trækker vejret for meget, så indholdet af kuldioxid i blodet falder, og at let vejrtrækning kan lære kroppen et nyt mønster. Metoden er primært undersøgt hos voksne med astma. I et forsøg fra 2003 med 90 deltagere rapporterede Buteyko-gruppen færre symptomer efter seks måneder, mens lungefunktionstest ikke viste nogen forskel mellem grupperne.
Fysiologisk suk
Det fysiologiske suk er et vejrtrækningsmønster, som kroppen også bruger af sig selv, med få minutters mellemrum og ofte uden at du lægger mærke til det. Neuroforskeren Andrew Huberman har gjort teknikken kendt, og sådan gør du: Træk vejret dybt ind gennem næsen, tag en kort indånding mere oven i for at fylde lungerne helt, og pust så langsomt og helt ud gennem munden. Huberman anbefaler et til tre suk for at falde til ro i øjeblikket. I et randomiseret studie fra 2023, som Huberman var medforfatter på, rapporterede deltagere, der i en måned øvede fem minutters »cyklisk suk« om dagen, en større forbedring af humøret og et større fald i vejrtrækningsfrekvensen end en gruppe, der lavede mindfulnessmeditation. Der er tale om ét studie over en måned, så resultaterne skal stadig bekræftes.
Box breathing vs. 4-7-8-vejrtrækning
Tabellen herunder sammenligner to af de mest udbredte teknikker: box breathing og 4-7-8-vejrtrækning.
| Kategori | Box breathing | 4-7-8-vejrtrækning |
| Formål | At bevare roen og fokus | Dyb afslapning og at falde til ro |
| Sådan gør du | Træk vejret ind i 4 sekunder, hold i 4, pust ud i 4, hold pause i 4, og gentag | Træk vejret ind i 4 sekunder, hold i 7, pust ud i 8 sekunder, og gentag |
| Mulig virkning på kroppen | Gør vejrtrækningen roligere og mere jævn | Den lange udånding menes at hjælpe dig med at slappe af |
| Bruges ofte til | Et hurtigt øjeblik af ro før en travl eller anspændt situation | At falde til ro og gøre klar til at sove |
| Velegnet til | Dig, der har brug for en hurtig, beroligende teknik | Dig, der søger dybere afslapning – særligt godt før sengetid |
| Varighed | Typisk 5–10 minutter, gentag efter behov | Anbefalet: 4–8 runder ad gangen |
Breathwork for begyndere
Nu hvor du ved mere om breathwork, er det store spørgsmål: Hvordan kommer du i gang? Gør dig først klart, hvad din intention er, og hvad du gerne vil have ud af breathwork. Er det for at sove bedre eller for at føle dig mere rolig? Eller er der uforløste følelser, du gerne vil arbejde med?
- Find den rigtige teknik: Find ud af, hvilken metode der passer bedst til dine behov og intentioner. Vil du for eksempel bearbejde uforløste følelser med breathwork, kan du starte med at finde en dygtig coach i nærheden, som kan guide dig gennem en session med Holotropic Breathwork.
- Overvind usikkerheden: Det kan virke som en udfordring at begynde på breathwork, fordi det er nyt, og for nogle kan det endda vække frygt og usikkerhed. Det er vigtigt at tage små skridt og give dig selv tid til at finde ind i det. Du må stole på processen og lade dig selv vokse ind i den.
- Udforsk apps og ressourcer: Hvis du gerne vil have guidet støtte, findes der flere apps, for eksempel Calm og Headspace. Begge apps fokuserer på mentalt velvære generelt gennem meditation, men tilbyder også åndedrætsteknikker. Du kan også kigge nærmere på SOMA Breaths app, som tilbyder en række åndedrætsteknikker og undervisningsvideoer. På deres hjemmeside kan du også finde certificerede coaches over hele verden.
Afsluttende tanker: Breathwork som et livslangt redskab til balance
Når stressen tager over, følger en overfladisk vejrtrækning ofte med, og den nærer netop den spænding, vi gerne vil undgå. At flytte fokus til langsomme, bevidste vejrtrækninger er en enkel måde at falde til ro på og lette både krop og sind. Vi tror på, at breathwork kan hjælpe med at bryde den cirkel og give mere klarhed og balance.
Det er et enkelt redskab, der ikke koster noget, og som du altid har med dig. Bare et par minutter om dagen, hjemme, på arbejdet eller på farten, kan måske hjælpe dig med at føle dig mere jordforbundet og rolig. Breathwork er ikke bare en øvelse; det er en stille genstartsknap, du kan trykke på, når du har brug for det. Træk vejret ind. Pust ud. Og vend tilbage til dig selv.
Referencer
- Verdenssundhedsorganisationen. Anxiety disorders [Faktaark]. Hentet 30. oktober 2026. https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/anxiety-disorders
- Verdenssundhedsorganisationen. Depression [Faktaark]. Hentet 30. oktober 2026. https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/depression
- Fincham, G. W., Strauss, C., Montero-Marin, J., & Cavanagh, K. (2023). Effect of breathwork on stress and mental health: A meta-analysis of randomised-controlled trials. Scientific Reports, 13, 432. https://doi.org/10.1038/s41598-022-27247-y
- Zaccaro, A., Piarulli, A., Laurino, M., Garbella, E., Menicucci, D., Neri, B., & Gemignani, A. (2018). How breath-control can change your life: A systematic review on psycho-physiological correlates of slow breathing. Frontiers in Human Neuroscience, 12, 353. https://doi.org/10.3389/fnhum.2018.00353
- Rhinewine, J. P., & Williams, O. J. (2007). Holotropic Breathwork: the potential role of a prolonged, voluntary hyperventilation procedure as an adjunct to psychotherapy. Journal of Alternative and Complementary Medicine, 13(7), 771–776. https://doi.org/10.1089/acm.2006.6203
- Avcık, F. E., Koç, F., & Aktop, A. (2026). Acute psychophysiological effects of 4-7-8 and Nadi Shodhana breathing: A randomized crossover study. Applied Psychophysiology and Biofeedback. https://doi.org/10.1007/s10484-026-09811-8
- Kox, M., van Eijk, L. T., Zwaag, J., van den Wildenberg, J., Sweep, F. C., van der Hoeven, J. G., & Pickkers, P. (2014). Voluntary activation of the sympathetic nervous system and attenuation of the innate immune response in humans. Proceedings of the National Academy of Sciences, 111(20), 7379–7384. https://doi.org/10.1073/pnas.1322174111
- Almahayni, O., & Hammond, L. (2024). Does the Wim Hof Method have a beneficial impact on physiological and psychological outcomes in healthy and non-healthy participants? A systematic review. PLOS ONE, 19(3), e0286933. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0286933
- Cooper, S., Oborne, J., Newton, S., Harrison, V., Thompson Coon, J., Lewis, S., & Tattersfield, A. (2003). Effect of two breathing exercises (Buteyko and pranayama) in asthma: a randomised controlled trial. Thorax, 58(8), 674–679. https://doi.org/10.1136/thorax.58.8.674
- Balban, M. Y., Neri, E., Kogon, M. M., Weed, L., Nouriani, B., Jo, B., Holl, G., Zeitzer, J. M., Spiegel, D., & Huberman, A. D. (2023). Brief structured respiration practices enhance mood and reduce physiological arousal. Cell Reports Medicine, 4(1), 100895. https://doi.org/10.1016/j.xcrm.2022.100895