Hvad er spermidin: funktion, fordele og kosttilskud

Spermidin er et naturligt stof, der findes i stort set alle celler i kroppen og i en lang række fødevarer. Inden for longevity og sund aldring får spermidin især opmærksomhed på grund af sin sammenhæng med autofagi: den naturlige proces, hvor cellerne nedbryder og genbruger beskadigede eller overflødige bestanddele.¹

Spermidin undersøges også i forhold til cellulær aldring, inflammatoriske processer, hjernens sundhed, stofskiftet og fertilitet.

Hvad er fordelene ved spermidin, hvordan virker spermidin, og hvilke kosttilskud er de bedste?

Hvad er spermidin?

Spermidin hører til polyaminerne: små molekyler, der forekommer naturligt i levende celler. De indgår i processer som cellevækst, celledeling, DNA-stabilitet og vævenes normale funktion.⁵

Kroppen danner selv spermidin. Du får det også gennem maden, og bakterier i tarmen producerer en del af det spermidin, der findes i kroppen.

Mængden af spermidin i kroppen ændrer sig, når du bliver ældre. Det er en af grundene til, at forskere ser på den rolle, som mad og andre kilder til spermidin spiller inden for sund aldring.⁵

Spermidin og autofagi

Autofagi betyder bogstaveligt ‘selvspisning’. Det er cellernes genbrugssystem. Beskadigede proteiner og cellebestanddele nedbrydes, hvorefter brugbare dele kan tages i brug igen.

Beskadigede mitokondrier kan også fjernes gennem dette system. Autofagi spiller derfor en vigtig rolle i cellernes vedligeholdelse og kvalitetskontrol.

I celle- og dyreforsøg viste spermidin sig at stimulere autofagi. I de samme forsøg blev der også målt en længere levetid hos forskellige modelorganismer.¹ Denne forskning lagde et vigtigt grundlag for den nuværende interesse for spermidin inden for longevity.

Se undersøgelsen

Faste og kaloriebegrænsning hænger også tæt sammen med autofagi. Nyere forskning viser, at under faste kan kroppens egen produktion af spermidin stige, og at den er en del af den vej, hvorigennem autofagi aktiveres.

Hvilke fordele ved spermidin undersøges?

Sund aldring

Et af de mest interessante områder er sammenhængen mellem spermidin og levetid. Ud over resultater fra dyreforsøg findes der også data fra befolkningsundersøgelser. Et studie blandt 829 voksne fulgte deltagerne i omkring tyve år. Personer med et højere indtag af spermidin gennem maden havde i gennemsnit en lavere risiko for at dø end personer med et lavere indtag.² Det er en sammenhæng fra ernæringsforskning, men resultaterne stemmer overens med det, man tidligere så i eksperimentel forskning.

Se undersøgelsen

Inflammatoriske processer og cellevedligeholdelse

Spermidin undersøges også i forhold til oxidativt stress og inflammatoriske processer. Disse processer får stor opmærksomhed inden for aldringsforskningen.

I eksperimentelle studier ses ændringer i inflammatoriske signalveje, mitokondriefunktion og den måde, cellerne rydder beskadigede bestanddele væk på.¹ ⁵ Det gør spermidin interessant, især som en del af den bredere forskning i cellevedligeholdelse.

Hjernen og hukommelsen

Sammenhængen med hukommelse og kognitive funktioner undersøges også.

Et klinisk studie fulgte hundrede voksne mellem 60 og 90 år i tolv måneder. På det primære hukommelsesmål blev der ikke fundet nogen tydelig forskel mellem spermidin og placebo. I supplerende analyser sås signaler omkring verbal hukommelse og inflammatoriske markører.³

Hjernens sundhed er derfor fortsat et interessant forskningsområde, men resultaterne hos mennesker er endnu ikke entydige.

Se undersøgelsen

Fertilitet

Spermidin dukker også op i forskning i kvinders fertilitet og reproduktiv aldring.

I et studie af ældre mus faldt niveauet af spermidin i æggestokkene med alderen. Efter tilførsel af spermidin blev der målt forbedringer i ægcellernes kvalitet, follikeludvikling og fertilitet. Forskerne kædede det blandt andet sammen med bedre funktion og genbrug af mitokondrier.⁴

På dette område kommer den vigtigste viden i øjeblikket fra dyreforsøg.

Se undersøgelsen

Hvilke fødevarer indeholder spermidin?

Spermidin findes i mange almindelige fødevarer. Relativt gode kilder er:

  • hvedekim
  • fuldkornsprodukter
  • sojabønner og edamame
  • kikærter og ærter
  • broccoli og blomkål
  • svampe
  • grøn peberfrugt
  • nødder og frø
  • lagret ost

Især hvedekim indeholder relativt meget spermidin. Et middelhavskostmønster giver også flere kilder gennem grøntsager, bælgfrugter, fuldkornsprodukter og ost.

Mængden kan variere betydeligt afhængigt af produkt, oprindelse, opbevaring og tilberedning.⁵

Se den komplette liste over fødevarer med højt indhold af spermidin

Spermidin fra mad eller kosttilskud?

Et varieret kostmønster kan give spermidin hver dag. Kosttilskud giver frem for alt en fast og kontrollerbar mængde og fås som pulver, kapsler eller flydende formuleringer.

Der findes ikke noget officielt dagligt referenceindtag for spermidin. Mængderne i kliniske studier varierer også betydeligt. Derfor giver det ikke mening at nævne én universel optimal dosis.

Ved brug af kosttilskud betyder sammensætning, dosering og kvalitet mere end blot at vælge den højeste mængde.

Se Liposomal Spermidine

Bivirkninger og punkter at være opmærksom på

Spermidin findes naturligt i kroppen og i maden. I klinisk forskning med spermidinrige ekstrakter blev det generelt godt tålt.³ ⁵

Tager du medicin, er du gravid, ammer du, eller har du en sygdom? Så tal med en læge eller farmaceut om brugen af kosttilskud.

Spermidin kort fortalt

Spermidin er en naturlig polyamin, der indgår i forskellige processer i vores celler. Især sammenhængen med autofagi og cellevedligeholdelse har givet stoffet en fremtrædende plads inden for longevity-forskningen.

Forskere ser også på sund aldring, inflammatoriske processer, hjernen og fertilitet. Samtidig er spermidin ikke noget eksotisk stof: du får det hver dag gennem blandt andet fuldkornsprodukter, bælgfrugter, grøntsager, hvedekim og lagret ost.

Se vores kosttilskud til fornyelse

Referencer

  1. Eisenberg T, et al. Induction of autophagy by spermidine promotes longevity. Nature Cell Biology, 2009. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19801973
  2. Kiechl S, et al. Higher spermidine intake is linked to lower mortality: a prospective population-based study. American Journal of Clinical Nutrition, 2018. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29955838
  3. Schwarz C, et al. Effects of Spermidine Supplementation on Cognition and Biomarkers in Older Adults With Subjective Cognitive Decline: A Randomized Clinical Trial. JAMA Network Open, 2022. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35616942
  4. Zhang Y, et al. Polyamine metabolite spermidine rejuvenates oocyte quality by enhancing mitophagy during female reproductive aging. Nature Aging, 2023. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37845508
  5. Zou D, et al. A comprehensive review of spermidine: Safety, health effects, absorption and metabolism, food materials evaluation, physical and chemical processing, and bioprocessing. Comprehensive Reviews in Food Science and Food Safety, 2022. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35478379

Hvad passer til dig?

Besvar et par korte spørgsmål, og find ud af, hvilke kosttilskud der passer til dine mål og din daglige rutine.

Find dit kosttilskud

Læs også

Se alle artikler