Hjernens sundhed forbindes ofte med alder og genetik, men forskning viser, at billedet er mere nuanceret. En omfattende undersøgelse fra 2025, der blev offentliggjort i tidsskriftet *Journal of Neurology, Neurosurgery & Psychiatry*, identificerede flere risikofaktorer, der kan påvirkes, og som er fælles for slagtilfælde, demens og depression hos ældre — hvilket tyder på, at visse aspekter af hjernens sundhed kan påvirkes længe før symptomerne viser sig.

I denne artikel ser vi nærmere på de risikofaktorer for slagtilfælde, demens og depression, som man kan påvirke – og hvorfor mange af dem overlapper hinanden.

Læs videre for at finde ud af, hvad undersøgelsen viste, hvorfor disse lidelser har flere fælles risikofaktorer, end vi måske tror, og hvad det kan betyde for en mere forebyggende tilgang til sund aldring.

Forskellige forhold, fælles risici

Slagtilfælde, demens og depression hos ældre er fundamentalt forskellige tilstande. De adskiller sig fra hinanden med hensyn til symptomer, forløb og indvirkning på dagligdagen. Deres forløb er desuden meget individuelt, hvilket betyder, at to personer med samme diagnose kan opleve meget forskellige sygdomsforløb.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen påvirker slagtilfælde, demens og depression hjernen og dagligdagen på forskellige måder:

• Et slagtilfælde opstår, når blodtilførslen til hjernen afbrydes, og det indtræffer ofte pludseligt med symptomer som lammelse, talevanskeligheder eller forvirring.
• Demens udvikler sig mere gradvist og dækker over en række tilstande, der påvirker hukommelsen, tænkeevnen og den daglige funktionsevne.
• Depression påvirker humøret, energiniveauet og evnen til at klare hverdagen, og hos ældre kan det nogle gange være sværere at genkende, da symptomerne kan overlappe med andre helbredsmæssige forandringer.

Selvom symptomerne og sygdomsforløbet er meget forskellige, samler undersøgelsen disse tilstande af en helt klar grund: De har flere fælles risikofaktorer, som man kan påvirke, samt visse underliggende biologiske mekanismer, især dem, der er knyttet til vaskulær sundhed og hjernens generelle funktion.

Om undersøgelsen og DALY

Forskerne gennemgik undersøgelser, der var offentliggjort mellem 2000 og 2023, og udpegede 182 relevante metaanalyser. Af disse indgik 59 i den endelige analyse.

Det, der gør denne undersøgelse interessant, er, at forskerne ikke blot opregnede de enkelte risikofaktorer. De sammenlignede dem på tværs af slagtilfælde, demens og depression i alderdommen for at se, hvilke faktorer der samlet set havde størst indflydelse på hjernens sundhed senere i livet.

Til dette formål anvendte de et mål kaldet DALY’er, en forkortelse for »disability-adjusted life years«. DALY’er estimerer den samlede byrde af en sygdom ved at kombinere:

• tabte leveår som følge af for tidlig død
• år levet med sygdom, handicap eller nedsat helbred

Dette er vigtigt, fordi en risikofaktor kan have en stor indvirkning på slagtilfælde, men en mindre indvirkning på demens eller depression i alderdommen. Ved at anvende DALY-vægtede beregninger kunne forskerne vurdere, hvilke påvirkbare risikofaktorer der havde den største samlede indvirkning på alle tre lidelser.

Risikofaktorer for slagtilfælde, demens og depression, som kan påvirkes

Inden vi ser nærmere på resultaterne, er det en god idé at præcisere, hvad der menes med påvirkbare risikofaktorer.

En påvirkbar risikofaktor er en sundhedsfaktor, en adfærd eller en eksponering, som man kan påvirke over tid. Dette omfatter faktorer som blodtryk, rygning, fysisk aktivitet, søvn, kost, blodsukker og stress.

De adskiller sig fra ikke-påvirkbare risikofaktorer, såsom alder, genetik og familiehistorie, som ikke kan ændres.

I denne undersøgelse identificerede forskerne 17 risikofaktorer, der kan påvirkes, i forbindelse med slagtilfælde, demens og depression hos ældre. Et af de centrale punkter er, at disse faktorer sjældent virker isoleret. De overlapper ofte hinanden og påvirker hinanden:

Dårlig søvn kan påvirke stress. Stress kan påvirke blodtrykket. Blodtrykket kan påvirke karhelbredet. Over tid kan disse sammenhænge påvirke hjernens sundhed på lang sigt.

Kan de påvirkbare risikofaktorer så ændres eller fjernes? I mange tilfælde kan de forbedres eller håndteres, men ikke altid fjernes helt. Den skelnen er vigtig. Forebyggelse handler ikke om fuldstændig kontrol, men om at påvirke de faktorer, der kan ændres over tid.

De vigtigste resultater af undersøgelsen

En af de vigtigste konklusioner fra undersøgelsen er, at ikke alle risikofaktorer havde samme vægt i det DALY-vægtede samlede resultat.

Undersøgelsen identificerede 17 risikofaktorer, der kan påvirkes, og som går på tværs af slagtilfælde, demens og depression hos ældre, hvilket viser, at disse tilstande ikke skyldes helt adskilte årsager, men derimod et fælles sæt underliggende faktorer.

Et centralt fund er, at vaskulære og metaboliske faktorer spiller en afgørende rolle. Højt blodtryk havde den største samlede indflydelse i modellen, efterfulgt af faktorer som forhøjet blodsukker, nedsat nyrefunktion og rygning.

Dette afslører et tydeligt mønster: Mange af de mest betydningsfulde risikofaktorer er knyttet til hjerte-kar-sundhed og stofskiftet, snarere end at være specifikke for en enkelt sygdom.

Andre vigtige faktorer, der blev identificeret i undersøgelsen, omfatter søvnforstyrrelser, stress og social isolation. Disse faktorer kan forekomme mindre direkte, men viste alligevel en målbar sammenhæng med den samlede risiko for de tre lidelser.

Samtidig påviste undersøgelsen flere faktorer, der er forbundet med en lavere risiko. Fysisk aktivitet, kognitiv aktivitet, socialt engagement og en følelse af mening med livet var alle forbundet med en reduceret risiko i den samlede model.

Relateret: Blodtryk og longevity: Hvorfor det er vigtigt, når vi bliver ældre

Hvad det betyder for hjernens sundhed

Undersøgelsen peger på en klar konklusion: hjernens sundhed hænger tæt sammen med hele kroppens sundhed. Blodtryk, blodsukker, søvn, stress, motion og sociale relationer fungerer ikke isoleret. De påvirker hinanden over tid.

Det er netop det, der gør resultaterne så nyttige. En lang liste over risikofaktorer, man selv kan påvirke, kan virke overvældende, men undersøgelsen viser, at mange af dem hænger sammen. Når man gør noget godt for ét område, kan det ofte gavne et andet. Bedre søvn kan for eksempel bidrage til at regulere stress, hvilket på sigt også kan have en positiv indvirkning på blodtrykket og stofskiftet.

Når det gælder hjernens sundhed, betyder det, at forebyggelse ikke behøver at starte med alt på én gang. Det kan begynde med nogle få faste vaner: at bevæge sig regelmæssigt, sikre en god søvn, holde sig mentalt aktiv, pleje sine sociale relationer og holde øje med blodtrykket og stofskiftet.

Det her kunne også interessere dig: Undersøgelse: Sociale relationer og dødelighedsrisiko hos ældre

Forebyggelse og en mere helhedsorienteret tilgang

Resultaterne peger i retning af en mere helhedsorienteret tilgang til sundhed. Hjernehelbredet afhænger ikke af en enkelt faktor, men af, hvordan forskellige sundhedsaspekter påvirker hinanden over tid. Blodtryk, stofskifte, søvn, bevægelse, stress og sociale relationer er alle en del af det samme system.

Læs alle vores livsstilsblogs om, hvordan du kan leve longevity : Longevity

I praksis betyder det, at man skal skabe et stabilt fundament. En afbalanceret kost, regelmæssig motion, tilstrækkelig søvn, stresshåndtering, mental stimulering og stærke sociale bånd spiller alle en rolle. Disse vaner behøver ikke at være perfekte, men det er netop vedvarende indsats over tid, der understøtter sundhed, energi og funktion på lang sigt.

Ud over selve undersøgelsen passer dette også ind i en bredere tilgang til sund aldring. Kosttilskud kan have en plads i denne tilgang – ikke som erstatning for livsstilen, men som støtte til specifikke behov inden for en fast rutine. Hos Purovitalis ser vi på kosttilskud på denne måde: som et element i en videnskabeligt funderet livsstil, der understøtter, hvordan du føler dig, tænker og fungerer over tid.

Find alle longevity her: Longevity

Slagtilfælde, demens og depression hos ældre er forskellige lidelser, men de har flere fælles risikofaktorer, som kan påvirkes, og som har betydning for risikoen over tid. Denne undersøgelse giver ikke én enkelt løsning. Den giver noget, der er lige så værdifuldt: en klarere fornemmelse af, hvor indsatsen kan have størst effekt.

Man kan ikke kontrollere alt, men visse faktorer kan man påvirke. Over tid gør den indflydelse en forskel.