Hvad er zombieceller, og hvordan slipper du af med dem?

Hvad er zombieceller?

Når en celle bliver beskadiget af for eksempel DNA-skader, oxidativt stress eller forkortede telomerer, kan den holde op med at dele sig. I stedet for at forsvinde gennem programmeret celledød (apoptose) bliver nogle af disse celler ved med at være til stede.

Disse senescente celler kan udskille stoffer, der kaldes den senescens-associerede sekretoriske fænotype (SASP). Tænk på inflammatoriske signaler, vækstfaktorer og enzymer, der påvirker de omkringliggende celler og væv.¹

En midlertidig tilstedeværelse af senescente celler kan være nyttig. Når de hober sig op over lang tid, kæder forskningen det sammen med kroniske inflammatoriske processer, mindre kapacitet til vævsreparation og forskellige forandringer, der opstår under aldringen.²

Hvorfor opstår senescente celler?

Cellulær senescens kan opstå som følge af forskellige former for stress. Vigtige faktorer er:

• DNA-skader
• forkortelse eller beskadigelse af telomerer
• oxidativt stress
• skader på mitokondrier
• metabolisk stress
• langvarige inflammatoriske processer
• UV-stråling og andre miljøpåvirkninger

Alderen spiller også en vigtig rolle. Når vi bliver ældre, opstår der ikke kun flere senescente celler, immunforsvaret bliver også mindre effektivt til at genkende og fjerne dem.²

Kan du selv mindske antallet af zombieceller?

Du kan ikke bare ‘træne’ senescente celler væk eller fjerne dem med en enkelt fødevare. Det, der bliver tydeligere, er dog, at livsstil påvirker processer, der er forbundet med cellulær senescens.

Motion

Regelmæssig motion er en af de mest interessante faktorer. Studier hos mennesker og dyr viser, at fysisk aktivitet er forbundet med lavere niveauer af forskellige markører for cellulær senescens.³

Motion påvirker også inflammatoriske processer, stofskiftet, mitokondrierne og autofagi. Det er det system, som cellerne bruger til at rydde op i og genbruge beskadigede bestanddele.

En kombination af daglig bevægelse, cardio og styrketræning danner derfor et stærkt fundament, også set fra cellesundhedens perspektiv.

Kost og kalorieindtag

Kosten får også stor opmærksomhed. Især kaloriebegrænsning uden underernæring er undersøgt indgående.

I CALERIE-studiet hos mennesker førte en moderat begrænsning af kalorieindtaget over to år til lavere værdier for forskellige biomarkører, der er forbundet med cellulær senescens.⁴

Det betyder ikke, at det er fornuftigt for alle at spise lidt over lang tid. En sund kost med nok protein, grøntsager, frugt, bælgfrugter, fuldkornsprodukter og sunde fedtstoffer er fortsat grundlaget.

Læs mere om blue zone-kosten

Og hvad med faste?

Periodisk faste nævnes ofte som en måde at stimulere autofagi og rydde zombieceller ud på. Interessante signaler om det kommer primært fra dyreforsøg og laboratorieforskning.

Hos mennesker er der mere evidens for kaloriebegrænsning og metabolisk sundhed end for, at faste rent faktisk fjerner senescente celler. Forskningsfeltet omkring måltidstiming, autofagi og senescens udvikler sig stadig hurtigt.

Senolytika: målrettet forskning i zombieceller

Forskere undersøger også stoffer, der specifikt retter sig mod senescente celler. De kaldes senolytika.

Senescente celler har forskellige mekanismer, som de holder sig selv i live med. Senolytika forsøger at forstyrre netop de overlevelsesmekanismer, så cellerne alligevel kan ryddes ud.

En af de mest kendte kombinationer er dasatinib og quercetin. I et lille pilotstudie med ni personer blev der målt et lavere antal senescente celler og ændringer i de tilhørende markører efter tre dages behandling.⁵

Den forskning har skabt stor interesse for stoffer, der muligvis har senolytiske egenskaber.

Hvilke naturlige stoffer undersøges?

Flere naturlige stoffer går igen i forskningen i cellulær senescens.

Quercetin

Et flavonoid, der blandt andet findes i løg, æbler og bær. Quercetin er et af de mest kendte naturlige stoffer i den senolytiske forskning og er blandt andet undersøgt i kombination med dasatinib.⁵

Se Liposomal Quercetin

Fisetin

Et flavonoid, der findes i jordbær, æbler og andre plantebaserede fødevarer. Især dyreforsøg viser interessante resultater omkring senescente celler. Fisetin undersøges nu også i kliniske forsøg.

Resveratrol

Et polyfenol, der blandt andet findes i druer og bær. Resveratrol undersøges primært i forhold til SIRT1, oxidativt stress, autofagi og andre processer, der er forbundet med cellulær aldring.

Se Liposomal Resveratrol

Curcumin

Det velkendte stof fra gurkemeje går ligeledes igen i laboratorieforskning i inflammatoriske processer, oxidativt stress og cellulær senescens.

NAD+-forstadier som NMN og NR undersøges også bredt inden for cellulær aldring. De hører ikke til de klassiske senolytika, men de er interessante, fordi NAD+ indgår i energistofskiftet og forskellige processer omkring cellevedligeholdelse.

Zombieceller er også en del af kroppen

Målet er ikke at fjerne alle senescente celler. Senescens har også nyttige funktioner, for eksempel i sårheling, vævsreparation og beskyttelse mod ukontrolleret celledeling.¹

Longevity-forskningen fokuserer derfor primært på balancen: at forhindre, at senescente celler hober sig op i overdreven grad, og at forstå, hvordan kroppen kan regulere disse celler på en sund måde.

Motion, sund kost og metabolisk sundhed udgør her et praktisk fundament. Samtidig vokser forskningen i senolytika og andre måder at påvirke cellulær senescens mere målrettet på.

Se vores kosttilskud til fornyelse

Zombieceller kort fortalt

Zombieceller er senescente celler, der er holdt op med at dele sig, men fortsat er til stede i kroppen. Når vi bliver ældre, kan de hobe sig op og frigive stoffer, der påvirker de omkringliggende celler og væv.

Motion og en sund livsstil er forbundet med gunstige ændringer i senescensmarkører. Derudover undersøges kaloriebegrænsning og stoffer som quercetin og fisetin for deres mulige indflydelse på senescente celler.

Cellulær senescens er dermed vokset til et vigtigt forskningsfelt inden for longevity og sund aldring.

Referencer

1. Birch J, Gil J. Senescence and the SASP: many therapeutic avenues. Genes & Development. Om både de nyttige og de skadelige funktioner af cellulær senescens og SASP.
2. Gasek NS, et al. Cellular senescence: a key therapeutic target in aging and diseases. Ageing Research Reviews. 2022. Om ophobningen af senescente celler, SASP og deres sammenhæng med aldring.
3. Chen XK, et al. Is exercise a senolytic medicine? A systematic review. Aging Cell. 2021;20:e13294. Systematisk oversigt over fysisk træning og markører for cellulær senescens.
4. Aversa Z, et al. Calorie restriction reduces biomarkers of cellular senescence in humans. Aging Cell. 2024;23:e14038. Analyse hos mennesker inden for CALERIE-studiet.
5. Hickson LJ, et al. Senolytics decrease senescent cells in humans: Preliminary report from a clinical trial of Dasatinib plus Quercetin. EBioMedicine. 2019. Lille pilotstudie hos mennesker af senolytisk behandling.